Om os

Frederiksborg Amts Garderforening er med sine 345 medlemmer Danmarks 3. største garderforening. Siden grundlæggelsen har foreningen fungeret som et samlingssted for de i Nordsjællandsområdet, der har aftjent værnepligt ved Den Kongelige Livgarde. Foreningen har klare ambitioner om at skabe et godt foreningsliv for klubbens medlemmer, hvor gardere i alle alders-grupper har mulighed for at dyrke det sammenhold og fællesskab, som Livgarden har givet mange gardere i deres tjenestetid. For at opnå dette holder foreningen regelmæssige arrangementer, hvor medlemmerne kan udveksle historier fra deres tjenestetid og dermed minderne fra livgarden og sammenholdet vedlige.

Foreningen fik i 2016 tildelt to lokaler på Garderkasernen i Høvelte. Garderstuerne: Blåt- og Grønt Kammer fungerer først og fremmest som foreningen mødested, men der er også mulighed for at gå på opdagelse i foreningens og Den Kongelige Livgardes historie gennem de mange klenodier, som foreningen har samlet gennem årene.

I 2010 fejrede Frederiksborg Amts Garderforening 100 års jubilæum. Allerød Nyt skrev om festlighederne og artiklen kan læses her.